Børn og unge

Her kan du læse om:

Behandling til baby, barn og ung
giver mulighed for balance og trivsel

Børn ved ikke altid at de har ondt. Hvis de har oplevet et traume før de fik sprog, kan de gennem længere tid have “vænnet” sig til smerten og ubehaget, og vil opfatte det som en normaltilstand. De vil være påvirket af det i det daglige og vil på forskellige måder give udtryk for deres ubehag. Når de ikke har ord for det, der foregår vil det være med deres adfærd.

Når jeg behandler babyer, børn og unge benytter jeg mig af biodynamisk kraniosakral terapi, organmassage og/eller lydhealing. Enten sammen eller hvorfor sig afhængigt af barnets behov og respons.

Behandlingen er blid og langsom, og foregår på barnets præmisser.Dit barn kan have gavn af mine behandlinger hvis de for eksempel viser et eller flere af nedenstående symptomer.

De helt små børn kan eksempelvis vise udfordringer med:

  • Udtryk som gråd, øget irritabilitet, ikke glad, mavesmerter
  • Dårlig søvn
  • Nedsat sutteevne
  • Stramt tungebånd
  • Øget gylpen og refluks (opkast)
  • Manglende øjenkontakt eller generel utilpashed
  • Asymmetri af kroppen og kraniet (fladt hovede i en asymmetri). Spændinger i nakke, krop og hovedet
  • Udfordret i naturlig motorisk udvikling. (eks. når de ikke ruller rundt eller griber om fødder)
  • M.m.

Symptomerne kan eksempelvis skyldes, at de er for tidligt fødte, er taget med cup, født ved kejsersnit eller ved langvarige eller meget hurtige fødsler. Det kan også skyldes andre stress fyldte faktorer i forbindelse med graviditet og fødsel.

Hos de større børn og unge kan det eksempelvis vise sig som:

  • Generel irritation
  • Klager over hovedpine, mavepine eller andre smerter
  • Kæbespændinger eller problmer med tænderskæren og bidfunktioner
  • Spændinger i nakke og skuldre
  • Udfordringer med motorikken
  • Menstruations smerter
  • Udfordringer med indlæring og koncentration
  • Udad- eller indad reagerende adfærd med noget der minder om depression og angst.
  • Det kan også være efter traumer som slag og hjernerystelser

Lidt mere om barnet:

Et nyfødt barns nervesystem er umodent og derfor sårbart overfor stressede situationer – også dem vi som voksne ikke umiddelbart selv finder stressende. Denne sårbarhed kan medføre at deres hjerne og nervesystem på et tidligt tidspunkt programmeres til at være i et alarmberedskab. Det er en sanse og følelsesmæssig hukommelse, der kan være præget ind i deres nerve -og hormonsystem. Den er altså ikke bevidst.

Lige fra foster tilværelsen kan barnet mærke og reagere på udefrakommende stress og utrygge situationer.

Selve fødslen kan være en voldsom oplevelse for barnet. Hvis fødslen har været stressfyldt for mor og far, har den også været det for barnet.

Selve vejen ud gennem fødselskanalen kan også påvirke barnet.

Hvis barnet græder og du ikke kan trøste det og alle behov er dækket, kan gråden være et udtryk for det man kalder “hukommelsesgråd”. Gråden er i denne sammenhæng en hukommelse fra nervesystemet om noget som var uoverkommeligt og stressfyldt.

Den oprindelige tilstand hos en nyfødt er perfekt, og heldigvis er der endnu ikke så mange lag, som har lagret sig ovenpå denne tilstand. Dette gør det nemmere for barnet at genfinde sin balance når det bliver mødt kærligt og nærværende.

Kraniosakral Terapi:

Kan hjælpe med at frigøre og løsne gamle og nye spændinger både i kroppen, kraniet, nervesystemet og sindet så barnet igen kan slappe af og fungerer mere optimalt.

Det kan være relevant i forbindelse med en stressfyldt fødsel, andre stresfyldte hændelser og oplevelser i livet eller traumer som slag og fald.

Hos de større børn kan nutidige udfordringer også skyldes en tidligere stressfyldt fødsel eller andre tidligere traumer, som de har “lært” at leve med, men som påvirker dem i nutid.

Efter en behandling kan det mindre barn skrige en del. De skriger sig fri af traumet. Det større barn kan blive vældig irritabelt, hvilket også er en reaktion på at tilstanden i dem er i forandring.

Når det er oplevelser I har haft sammen som familie, eksempelvis en hård fødsel, kan det være en fordel at også mor og evt. far får en behandling. Barnet reagerer også på de spændinger der sidder i jer, og I hjælper med at forløse det i barnet som er svært ved også, at forløse det der er jeres.

Et digt af Kahlil Gibran fra Profeten;

Jordens Børn

“Jeres børn er ikke jeres børn.

De er sønner og døtre af livets længsel efter liv.

De kommer gennem jer, men ikke af jer.

Og selvom de er med jer, tilhører de jer ikke.

I kan give dem jeres kærlighed men ikke jeres tanker.

For de har deres egne tanker.”

91B75821-289C-40D6-A6CB-DBAA68C8CD9D
Scroll til toppen