organ
massage

Her kan du læse om:

Organmassage behandling

Vitalisering af dine organer

Vores organer består dels af dem der ligger over vores mellemgulv, som er hjerte og lunger, dels dem der ligger nedenfor mellemgulvet betegnet som vores fordøjelses system. De er mave, milt, bugspytkirtel, nyrer, lever, tyndtarm og tyktarm samt blære og underliv. 

Alle vores organer interagerer med hinanden via bindevæv, deres indbyrdes bevægelse og deres fysiologiske samarbejde i øvrigt. De påvirker også resten af kroppen, så det man kan tro er et skulder problem, kan være en spænding i vævet omkring et eller flere organer.

Som sagt er organerne fordelt både over og under mellemgulvet (diafragma). Mellemgulvsmusklen masserer organerne, når vi lader indåndingen flyde frit ned i bækkenet og slipper igen med udåndingen. Trækker vejret ned i maven som man siger. Denne vejrtrækning er medvirkende til en mere optimal funktion af organsystemet.

Det betyder at organerne påvirkes positivt af vores åndedræt når vi trækker vejret ned i kroppen. De kan derfor også påvirkes negativt hvis vores vejrtrækning er mindre optimal. De vil iltes mindre og der skabes spændinger i vævet omkring organerne.

Det enkelte organ er i en lille bevægelse, ligesom organerne også bevæger sig i forhold til hinanden. En af bevægelserne stammer tilbage fra da vi var fostre, andre fra vejrtrækningen og bevægelserne i kroppen fra vores daglige liv. Disse bevægelser kan blive mindre aktive, eller bindevævet omkring organet kan være spændt, hvilket kan bevirke at organet ikke kan arbejde optimalt. Den nedsatte funktion af et enkelt organ kan påvirke de omkringliggende organer, da de samarbejder og bevæger sig i en samlet rytme.

Organsystemet har en indvirkning på, og essentiel betydning for blandt andet nervesystem, hormonsystem, muskel-og skelet system, lymfe og blodcirkulation. Derfor kan en del ubalancer mindskes ved hjælp af organ massage.

Organmassage arbejder med at forbedre organernes bevægelighed og funktion, og kan med fordel anvendes, som supplerende behandling, ved udfordringer med blandt andet:

  • Fordøjelse
  • Vejrtrækning
  • Spiserørsbrok
  • Ryg/nakke smerter
  • Træthed
  • Barnløshed
  • Kæbespændinger
  • Kredsløb
  • Inkontinens
  • Bækkenbund
  • Hud
  • Vægt
  • Mavesmerter
  • Menstruationsmerter
  • Stress
  • M.m.

Kan også anbefales som generel afbalancerende behandling.

Stress:

Nogle gange kan hovedårsagen til vores sygedomme være blokerede organer og stagnationer i bugen, som følge af stress. Vores hjerne kan off-loade stresssymptomer i form af emotionelt overflow til organerne, så den kan koncentrere sig om andre funktioner. Der skabes derved spændinger og ophobninger i organsystemet. Det betyder at det emotionelle, som er bundet i organerne frigives når der løsnes i dem.

Behandlingen egner sig både til børn og voksne

Behandlingen:

Består af blide og langsomme bevægelser af organerne. Stille og roligt løsnes spændingerne, og organet begynder at genvinde sin bevægelighed og vitalitet- og dermed sin funktion.

Det anbefales at man vælger det antal behandlinger, der skal til for at få arbejdet hele organsystemet igennem. Afhængig af graden af nedsat bevægelighed og spændinger kan det være fra 3-6 gange. 

Jeg kombinerer organmassagen med kraniosakral terapi, når det er nødvendigt for helheden af behandlingen.

Scroll til toppen