Dit Åndedræt

Dit naturlige Åndedræt

Dit åndedræt er vigtigt for dit velvære og din sundhed

There is no need to run outside

For better seeing,

Nor to peer from a window. Rather abide

At the center of your being…

Search your heart and see…

The way to do is to be.

 af Lao Tzu

To be, betyder at være eller en væren i nuet. Til dette har man brug for sit fulde åndedrag

Trækker du vejret frit?

Kan du mærke din vejrtrækning, som den er lige nu?

Vores vejtrækning er en vigtig del af vores velvære og sundhed. Den forbinder os med os selv, vores kropsbevidsthed – man kan endda også sige, vores højere selv. Åndedrættet ilter hele kropssystem og selve bevægelsen af den masserer organer, muskler og væv, og er vigtig for vores kredsløb og dermed hele vores energisystem.

Vejrtrækning forandrer sig løbende i løbet af en dag eller en uge, som en respons på stort set alt i dit daglige liv.

Ikke kun som respons på de helt oplagte faktorer som fysisk anstrengelse men også i forhold til følelser og situationer, som foregår omkring dig og påvirker dig.

Det forandrer sig når du gisper af overraskelse, holder vejret i forventning, trækker vejret mere overfladisk når du er ængstelig eller nervøs, når du trækker vejret mere i dybden, når du er afslappet og føler dig fri.

Alle disse dagligdags påvirkninger påvirker vores vejrtrækning og resten af vores kropssystem. Når du er under konstant pres eller stress kan din vejrtrækning blive meget overfladiske eller hurtig, hvilket kan blive til en vane hvis man ikke er opmærksom på at bryde den. Et alvorligt traume kan efterlade systemet i et tilbageholdt åndedræt, ligesom man også kan holde vejret når man bliver forskrækket. Det kan endog stamme helt tilbage fra en traumatisk fødsel.

Vejrtrækningen er et billede på hvordan du har det. De følelser du holder tilbage i et holdt åndedræt, sætter sig som spændinger i din krop.

Når vi fx holder et nej eller en hulken tilbage med en spænding i mellemgulvet eller et undskyldende eller falsk smil, som spænding i ansigt, kæber, hals og nakke.

Kender du til at trække maven ind for at føle dig tilpas med din mave eller kunne komme i de smarte bukser. Kulturelt har vi aldrig lært vigtigheden af vores sunde vejrtrækning og allerede fra barnsben, holder vi ofte vejret når vi ikke blive mødt.

Dit åndedrag kan mærkes som en bevægelse i hele kroppen, og en del af den rytme der i samspil med andre rytmer i din krop bevæger sig uden besvær, som ebbe og flod. En rytme som vi har tilfælles med naturen. Livgivende, nærende og afspændende på samme tid.

Lidt om det anatomiske:

Ved en indånding trækker vi vejret ind i vores lunger. Dette får vi hjælp til af flere muskler blandt andet mellemgulvet, også kendt som diafragma. Den sidder langs de nederste ribben hele vejen rundt og ind igennem kroppen. Den forbinder sig via bindevæv til andre muskler samt organer og bækkenbund.

Når vi trækker vejret ind og ned i en dyb indånding bevæger mellemgulvet sig ned og ud til siden, maven bevæges let ud, hvilket også kan mærkes i lænden. Brystkassen udvides til siderne og bagpå og forbliver derved smidig, når vi trækker vejret ind og ned.

Optimalt skal indåndingen føles som en bevægelse ned i bækkenet, samt en følelse af at vi aktiverer mellemgulvet, som bevæger sig let ned og masserer de underliggende organer, som hører til fordøjelsessystemet. Hele vores kropsystem bliver iltet og næret, herunder hjernen.

Den gode udånding er lige så vigtig som indåndingen. Her slipper vi og kroppen trækker sig sammen. Vi ånder kuldioxid og affaldsstoffer ud og har muligheden for at slippe spændinger og synke lidt dybere ind i en generel afspænding. Mellemgulvet vil her bule let opad og presse på lunger og hjerte, som en vigtig del af det optimale kredsløb.

Den overfladiske vejrtrækning, hvor vi kun kan mærke indåndingen oppe i brystet, medfører et mindre iltindtag, det vil sige mindre ilt til lunger, hjerne, organer og alt væv. Ved udåndingen vil der ofte være en tilbageholdthed, i en spænding, man får ikke afgivet alle affaldsstofferne, og efterlader også her lunger og mellemgulv i en spænding. Endvidere tillader en begrænset udånding heller ikke en efterfølgende dyb indånding.

En overfladisk vejrtrækning vil derfor skabe en kædereaktion af opspændinger. Efterhånden vil både muskler, mellemgulv og brystkasse stivne og det kan blive sværere at trække vejret dybt uden at føle det anstrengende.

Ved den overfladiske vejrtrækning over-aktiverer vi også de små hjælpemuskler omkring hals og nakke og løfter skuldrene mere når vi trækker vejret. Musklerne i området bliver overbelastet og vi får derfor en del spændinger i skuldre nakke, hals, ansigt, kæber og kranie/hjerne. Disse spændinger påvirker også nerve og blodforsyning i skuldre og ned i armene – ja sågar ned i organerne.

Allerhelst skal den dybe vejtrækning foregå automatisk og naturligt, men det er sjældent at det er tilfældet i vores travle liv. Så rigtig mange af os går rundt med en ikke særlig optimal vejrtrækning og det gør vores børn også. Vi vænner os til det, lever med spændinger og smerter, som vi i yderste konsekvens stivner i.

Det hele kan lyde meget alvorligt og det kan det såmænd også blive. Men man kan arbejde med det. Danse, synge, nyde, sanse, få hjælp til løsning af stram muskulatur og stivnede strukturer og guidning i at vende tilbage en den oprindelige vejrtrækning.

Så fortvivl ikke – Du kan arbejde med det!

Stop op et øjeblik og Mærk dit åndedrag i din krop. Kan du mærke hvordan det bevæger kroppen, hvor i kroppen kan du mærke det og hvor meget?

Stå, sid eller læg dig en stund i stilhed med en opmærksomhed på dit åndedræt -uden at ville lave noget om eller have det anderledes.

Mærk hvordan kroppen udvider sig ved en indånding og trækker sig sammen ved udåndingen.

Alene denne opmærksomhed er en god start og kan hjælpe med at giv dig ro i et oprørt sind og nervesystem.

Dit åndedrag, dit livs liv, livgivende, nærende og frigørende.

”Hvorfor løb vi, når vi kunne være gået hele vejen? ” Sang tekst af Peter Sommer

Jeg kan med kraniosakral terapi, mindfulness og qigong øvelser  hjælpe dig med forbedring af din vejrtrækning.