Lidt om stress og traumer

Stress og traumer

Belastningen i forbindelse med stress og traumer kan være den underliggende årsag i forhold til helbreds forstyrrelser.

Lidt om hvad stress er

Der er skrevet hele bøger om hvordan stress og traumer defineres. Her beskriver jeg en kort version af det samt nogle af de følgevirkninger, der kan være i den sammenhæng, og som er relevante i forhold til de behandlingsformer jeg tilbyder.

Vores følelser sætter sig i vores kropssystem, og kroppen husker de påvirkninger vi har fået fra slag, traumer og stress. Når vi udsættes eller udsætter os selv for et traume eller længerevarende stress og vores system alt for længe er i alarmberedskab, kan det sætte sig som spændinger i kroppen, vævet, nervesystemet, væskerne og cellerne. Det medfører en generel nedsat bevægelighed i alle strukturerne, både de mere overfladiske lag som bindevæv og muskler og i de dybere lag, hvor nervesystem og væsker ”stivner”. Det har derfor også en påvirkning på organernes funktion samt ikke mindst vores velbefindende, vores evne til at fungerer i vores hverdag og leve vores liv i det hele taget.

Har man allerede haft stress eller et traume og man påvirkes igen med endnu et traume eller en stressperiode, kan systemet re-traumatiseres. Dit system genkender allerede følelsen og reagerer hurtigere, også selvom det er ”mindre farligt” end sidst. Noget som kan synes som et mindre slag eller en kort stressfuld periode kan provokere krop og nervesystem til en hurtigere reaktion, da systemet allerede er mere følsomt.

De fleste af os har i en eller anden grad oplevet stress gennem livet. Der er forskel på travlhed og stress samt over hvor lang tid det er foregået. Vores nervesystem reagerer i disse situationer med kamp/flugt og danner stresshormonerne. De får os op på dupperne og holder os parate og vågne, hvilket er gavnligt i kortere perioder når vi skal klare en situation af kortere varighed. Over længere tid bliver de nedbrydende for vores system.

Der er også forskel på om du selv har indflydelse på at handle på situationen eller om du er fastlåst i den. Er det en situation, vi ikke lige umiddelbart kan flytte os fra fryser (stivner) vi. Også dette medfører ubalancer i vores krops- og nervesystem.

Stress kan forekomme fx ved skilsmisser, flytning, dødsfald, ved sygdom, udfordringer med vores parforhold, børn eller på jobbet eller ved andre livsomstændigheder, som kan være udfordrende at rumme.

Kort fortalt opstår stress når vi selv eller nogen/noget udefra sætter krav til os i kortere eller længerevarende perioder udover hvad vi har ressourcer til at imødekomme. Det kan også være samfundsnormer vi synes vi skal leve op til, som kan give os stress.

Kroppen stivner i spændinger, fordøjelsen bliver langsommere, det kan være du sover dårligt og spiser mere eller mindre. Hukommelse og almen livslyst påvirkes også. Man kan blive fraværende irritabel, få hovedpiner med mere. Over en periode med langt tids stress kan vi til sidst blive opgivende og blive ”slappe”. Dette kan også ses hos børn.

Vores autonome nervesystem er en vigtig medspiller i denne sammenhæng og består kort fortalt af 3 niveauer:

I hvile, bruger vi det parasympatiske nervesystem. Dette er aktivt når vi fordøjer, sover, slapper af og hviler os. Her har vi også den dybe søvn, hvor vi regenererer.

Ved Aktivitet: er det  sympatiske nervesystem i spil. Dette er aktivt når vi er i gang. Det kan være med travlheden i hverdagen, ved en eksamen eller andre situationer, hvor vi farer omkring. Det er ligeså vigtigt som det parasympatiske, da det er med dette vi handler og er aktive. Men når vi har været i gang for længe eller for meget, er der en risiko for at vi forbliver i dette stadie og systemet reagerer med at gå i kamp/flugt. 

Social engagement; Det sociale nervesystem. Her foregår den sunde udveksling mellem de to andre niveauer. Det vil sige,  man har et velfungerende nervesystem, hvor man kan finde tilbage ind i hvile og nydelse. Her kan man også bevæge sig fra hvile til aktivitet når situationen kræver det.
Når vi har stress for længe, kan vi ikke finde tilbage til social engagement og forbliver i det sympatiske nervesystem, hvor alt står og larmer i en konstant kamp/flugt situation. Vi kan til sidst ”fryse” og stivne – blive slappe. Her er vi strandet i vores sympatiske nervesystem og kan ikke finde energien eller motivationen til at handle på vores situation. Har du prøvet stress, kender du måske til sidde i din sofa og have følelsen af ikke at kunne aktiverer dig selv for at gå ud og lave en kop kaffe.

Traumer:

Traumer defineres som en pludselig uventet og unormal hændelse, som overstiger den enkeltes evne til at overkomme hændelsens krav.

Det kan være hvilken som helst begivenhed, som bryder gennem kroppens forsvar og evne til håndtering. Det vil føles som en fare vi ikke evner, at imødegå og fører til overvældende følelser af hjælpeløshed.

Det kan være fysiske såvel som psykiske traumer. Et traume kan også forekomme hvis vi oplever flere på hinanden følgende hændelser på en gang, som bliver for overvældende til at de kan håndteres.

Dette kan feks. være i forbindelse med en lang periode med uoverkommelig stress, som sætte sig som et traume. Vi kender det også som PTSD (post-traumatisk -stress-syndrom).

Vi lukker ned, hvilket kan medføre tab af kontakt med sig selv og i forhold til andre. Dette kan også ses hos de helt små børn som har haft en hård fødsel.

Kraniosakral terapien løsner blidt, giver ro, styrker kroppens selvhelbredende system og afbalancerer det sociale nervesystem.